For et års tid siden ( flyveduebladet nr. 5 okt. 09) skrev jeg en lile artikel om "københavner kantvingede" ,og siden har jeg her i foråret gennem Arne Nielsen fået installeret 12 stk. i slaget. Heraf stammer 6 stk. direkte fra den gamle "københavner"-opdrætter Gunni Jørgensen, mens de sidste er af den mere moderne type hvide kantvingede.

Det er let at se forskellen . Duerne fra Gunni er i figur kortere, mere buttede og med større hoveder og kraftigere men ikke længere næb samt kraftigere benbefjering. Desværre døde en af dem på grund af alder og tilbage var 2 blå båndede, 2 hvide kantvingede og 1 skimlet. De 2 kantvingede er ikke så rene i tegningen som de mere moderne(flere farvede fjer på hals og hoved og mere tendens til bånd) ;men de flyver alle lige godt.

Nu er avlen så godt i gang og det har unægtelig budt på overraskelser. Indtil videre med følgende resultat for "københavnerne":

De 2 kantvingede er begge parrede med moderne kantvingede og har givet meget fine unger. Stadigvæk korte og buttede men også ind i mellem stadigvæk mindre rentegnede og i et tilfælde med så mange farvede fjer at de nærmest må kaldes båndede – ikke at forveksle med skimlede. Alle dog med perfekte rypesokker.

De 2 blå "københavnere" er begge parrede med kantvingede. Efter det ene par er faldet 1 kantvinget (perfekt), 2 tegnet nærmest som rødkroede danske tumlinger og 1 brunskimlet .Alle indbyrdes ret forskellige og nogle med ringe benbefjering. Efter det andet par er faldet 4 stk. skimlede i forskellige nuancer mellem gråt og blåt og 1 stk. rødskimlet(tæt ved ensfarvet). Alle med perfekt form og størrelse .

Den skimlede har desværre endnu ikke givet unger(alder?).

Alle duerne er fritflyvende og bliver lukket ud nogle timer hver dag. Af frygt for tab dog uden at praktisere egentlig kontrolleret flyvning her den første sæson, selvom de ofte tager en lang tur i omegnen. Men alle er helt slagfaste nu og næsten håndtamme..

Det ville være interessant at høre om andre har oplevet noget i lighed med ovennævnte og i givet fald hvordan vi som flyveduefolk skal forholde os til den tilsyneladende skjulte variation som ligger i "københavnernes" gener. Den lette løsning er selvfølgelig kun at avle med kantvingede. Kantvinget med kantvinget vil altid give kantvingede unger og holde alle recessive gener nede så vi – så nogenlunde – ved hvad afkommet bliver og så blot koncentrere os om at få dem til at flyve højt og længe. Men er den løsning næsten ikke for nem og tilslutter vi os på den måde ikke til den masakre som udstilingsopdrætterne gennemførte i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet på alt der ikke passede til standarderne herunder flyveduesporten.

I et forsøg på at finde forklaringer på det brogede udvalg af unger efter "københavnerne" dykkede jeg igen ned i Carl Grams gamle duebog "Duen" fra 1887. På side 45 i kapitlet om "Berlinertumlinger" opdagede jeg , at Gram skrev følgende – citat:

"Blåskimlerne ,som hos os ere kjende under det vildledende navn "blågrejsere" inddeles efter nuancerne i "Eulige", "Schimmel"og "Gestorchte", sidstnævnte svarende til vore kantvingede."

Altså en direkte henvisning fra datidens ubetinget største og mest professionelle dueexpert til en dansk kantvinget, som en eksisterende og kendt due.

Det underlige er så blot, at racen i øvrigt ikke omtales i bogens gennemgang af alle i Danmark dengang eksisterende racer. Var den allerede dengang sendt ud på sidelinien?

"Igen under bogens afsnit "Prager tumlinger" side 51 er Gram inde på "eulige" – altså skimlede. Han skriver således – citat:" Skimlerne, eulige, forekommer i blåt, rødt og gult. De blå ere almindelige, de gule sjældne. De røde og gule afvige fra de blå ved, at deres hale og slagfjer ere lyse, næsten hvide, medens de hos de blå ere mørke. Man kan nærmest betegne dem som blå, rødkroede og gulkroede duer, hvis farver ere stærkt blandede med hvidt. De have i Kjøbenhavn opnået et stort og velfortjent ry som jageduer, navnlig de blåskimlede under det urette navn "blågrejsere".Disse ere de bedste af alle hos os indførte jageduer , og de overgår i flyveevne, mod, stedsans, troskab, hårdførhed og udholdenhed langt vore hjemlige racer."

Man kan undre sig over denne skamros af "Pragere". Er det for indirekte at nedgøre kantvingerne som ikke passede ind i Grams forestilling om langnæbbede duer? Det passer i hvert fald til hvad han skriver side 52 – citat:

"Hertil må jeg dog tilføje, at langtfra ikke alle de i Kjøbenhavn anvendte blå-og rødskimlede vare eller ere af ren race , men ofte stærkt blandede med andre tilsvarende nordtyske duer."

Vi kan fastslå at der faktisk i 1887 fandtes en flyveduerace (om end nok temmelig blandet) i Danmark som kaldtes kantvingede. Også selvom den ikke fandtes værdig til at figurere i bogen over datidens raceduer. Det ligger også klart at der gemmer sig gener i nutidens "københavnere" som stammer fra "pragere" og andre og som engang i mellem dukker op til overfladen. Det er dog primært sket for mellem 150 og 200 år siden. Og hvilken anden race kan sige sig fri for indkrydsning?

Man studser samtidig lidt over Grams gentagne afstandtagen fra at flyveduefolkene bruger navnet "blågrejsere" til de skimlede. Er vi her dumpet ind i den langvarige strid om næblængde ,som Kai R. Dahl skriver om i "Standarden for Danske Dueracer " fra 1974.Dahl skriver at Gram også var Københavns største duehandler og eksportør og som sådan havde økonomisk interesse i at fremme interessen for langnæbbede danske duer i konkurrence med de kortnæbbede udenlandske ( i datidens penge taler vi om markant højere priser end i dag. Et par tyske altstæmmere blev engang solgt for en hest). Man kunne også få den drilske tanke, når man kender den barske jargon i den københavnske dueverden , at brugen af "blågrejser"-navnet kunne være et drilleri over for udstillingsopdrætterne, som jo aldrig har formået at lave en blågrejser efter den gældende standard. I øvrigt – kan en due være ret meget smukkere end den blågrejser der er afbildet side 91 i Heine Refsings bog om "Gamle Danske Dueracer". Personligt synes jeg den er lige så smuk som de kantvingede på samme side.

Som nævnt tidligere kan vi vælge at glemme alt dette og koncentrere os om de kantvingede, der er lette at renavle. Men ville det egentlig ikke være flot at se røde ,gule og blå flyve sammen med de sort/hvide kantvingede – som skimlede eller måske som rød-gule/hvide kantvingede? Og skylder vi næsten ikke de gamle opdrættere at gøre det?

Det vil selvfølgelig kræve at vi lader de skimlede og blå indgå i avlen; for på den måde at finde ud af om der er tilstrækkeligt materiale til at genskabe fortidens farve-og tegningsvariationer.

Varde juli 2010

v.-aa. Jensen

tlf. 75288964

vaa,jensen@pc.dk